Så blev det min tur til at blive syg... Jeg tror dog ikke det er den famøse svineinfluenza, men mere noget roskilde-syge-agtigt noget. Så vidt jeg har forstået smittekæden, så startede det hos min bror Søren, hvor Janni og hendes mor (der var på besøg) lå syge en weekend. Og måske Kirstine også? Det kan jeg ikke huske... Så blev Peter og Lotte syge. Lottes forældre tog sig vidst også en tur. I går var det så mig der bukkede under, og jeg er absolut stadig ikke på toppen. Jeg har lige snakket med min far, og min mor er også ramt. Men ok, vi har også været sammen på kryds og tværs i løbet af de sidste par uger, så helt mærkeligt er det ikke. Nu håber jeg bare at Jacob og Kristoffer går fri -Kristoffer har lidt feber her til aften, men vi er overbeviste om, at det er fordi hans 2. hjørnetand i overmunden lige er brudt igennem.